Børneopdragelse, ansvar og forældrerollen

Børneopdragelse fylder meget mere i den moderne familie i dag, end det gjorde førhen. Forældrerollen handler i dag om, at man gerne vil udvikle en mere personlig autoritet end tidligere. Og det har stor betydning, hvis lederskabet skal lykkes. 

Tidligere havde forældre en mere formel autoritet, når det drejede sig om børneopdragelse. Det gjorde magtmisbrug langt nemmere og mere almindeligt. Det var de voksne, der satte grænserne, og parolen var ofte, ”hvis børn ikke vil høre, så må de føle”. Den sætning var simpelthen måden, de voksne kunne fastholde deres måde at opdrage på. Man mente simpelthen, at en lussing – eller det der var værre – blot var en hjælp for barnet. Det skulle lære barnet forskellen på rigtigt og forkert. Men en af de ting det afstedkom var i virkeligheden, at børnene voksede op med en forståelse af, at relationer til andre handler mere om magt end om fællesskab – og om rigtigt eller forkert. Den tankegang har helt sikkert en indflydelse på vores samfund i dag, hvor det at være anderledes og forskellig stadig er vanskeligt. 

Forældrerollen i relation til børneopdragelse i dag

I dag er forældrerollen under en konstant udvikling. Hvis forældre vil lykkes med børneopdragelse og give børnene det bedste med på livets vej, så er det ikke nok at sætte sig ind i, hvad det rent praktisk vil sige at få et barn, hvordan det skal puttes, have skiftet ble m.m. Sådan har det helt sikkert været tilbage i tiden. Men nu står vi et helt andet sted i forhold til det at være både barn og voksen, og hvad det vil sige at stå mål for børneopdragelse og at relatere til at være barn.  

Mange holdninger til opdragelse af børn 

Der er masser af psykologiske undersøgelser og forskning, når det gælder børn og voksnes samvær og børneopdragelse. Men når det så er sagt, er der stadig meget, som foregår som eksperimenter i hjemmet. For efter revselsretten mod børn helt blev afskaffet i 1997, har det efterladt forældre i en lidt mere svævende tilstand. Der kommer hele tiden nye holdninger og metoder til det at opdrage. I nyere tid handler det snarere om den unikke opdragelse af børn med særlige holdninger til alverdens ting. Det kan godt gøre det svært for forældre at få øje på barnets reelle behov. Og det kan også betyde, at det bliver svært for barnet at ”mærke” sig selv og eje evnen til at ”mentalisere” – en evne til både at ”mærke sig selv”, men også at kunne ”mærke den anden”, og hvad der er passende i en given situation. 

Afprøvning af nye metoder til børneopdragelse 

Nogle af de metoder til børneopdragelse forældre forsøger sig med i dag, kan f.eks. være at lade barnet udtrykke lyst og ulyst. Ud fra det træffer forældrene beslutningerne. Så er det pludselig barnet, der sætter baren for opdragelsen. Kort sagt, så ved børn ofte godt, hvad de har ”brug” for – men meget sjældent hvad de har ”behov” for. Så med denne metode til børneopdragelse kommer forældrene lynhurtigt på overarbejde, eftersom der hverken er retning eller mål forude. Ikke sjældent ses det, at forældre der benytter den taktik som opdragelse, ofte selv bærer en bagage fra barndommen, hvor ingen måske lyttede til det, de følte. Eller hørte, hvad de havde behov for. 

Andre forældre forsøger sig med en mere demokratisk metode til børneopdragelse, som ofte giver endeløse diskussioner om, hvad barnet mener er passende eller upassende. Og pludselig må forældrene se sig slået hjem som en ludobrik fordi de så står helt uden beføjelser. Forældrene har muligvis blot ønsket en større fællesskabsfølelse, og derfor benyttet ideen om den demokratiske familie. 

Endnu andre forældre ender med at give børnene ansvaret, da den voksne enten føler sig magtesløs, eller måske endda er fastfrosset i egne barndomstraumer. 

En helt anden forældrerolle er børn der får så meget plads og opmærksomhed, at der slet ikke er plads til forælderen. Det kan være problematisk, da de voksne ender med ikke at kunne mærke sig selv. Og når forældre ikke giver sig tid til at mærke egne behov, så er det dét børn tager med sig ind i sit eget voksenliv.

Er der en konklusion? 

I bund og grund, kan man sige, at hver familie forsøger at finde sin helt egen personlige stil for, hvad god børneopdragelse er. Uanset hvordan man opfatter opdragelse af børn, vil der altid være behov for nogle retningslinjer, og det er dybest set de retningslinjer, de fleste forældre leder efter. I deres søgen, opstår eksperimenterne, og der hvor det bliver problematisk, er, hvis vi stagnerer og føler os utilfredsstillende i forældrerollen. Det mærker barnet straks, og så er det tydeligt, at vores eksperiment er mislykkedes. Hvis man som forældre gerne vil tilbage på sporet, så gælder det om, at få fokus på egen personlig udvikling. Derfor er der ikke en reel konklusion og gældende regelsæt for metoder til børneopdragelse. 

Forældrerollen styrkes gennem personlig udvikling 

Du kan styrke din forældrerolle gennem personlig udvikling – altså udvikling af dig selv. Det kan du f.eks. gøre ved at bearbejde egne barndomstraumer og analysere egen opdragelse. Jo mere i synk vi kommer med os selv som forældre, desto større er chancen for at vi lykkes i forældrerollen og med vores børneopdragelse. Det vil også give plads til at eksperimentere på en måde, hvor barnets reelle behov er i fokus. 

Det er for de fleste en ordentlig mundfuld at træde ind i forældrerollen. Ofte bliver deres barndomstraumer aktive, efterhånden som de opdager, at de enten ikke kan aflæse barnets behov, eller føler sig utilstrækkelige i forældrerollen. 

Det er ganske normalt at have disse følelser, og de handler ofte om, at noget ubevidst kommer til overfladen. Det kan f.eks. være den måde vores egne forældre talte til os på, eller omvendt; at vores forældre slet ikke ænsede os. Gammelt ubearbejdet skræl dukker op til overfladen, og det går ud over os selv i forældrerollen. Følelsen skyld opstår ofte i samme forbindelse, og så kan det være svært at se sig selv udefra. Det er nemt til at lave en modoverføring, hvor skylden placeres på barnet, i stedet for at den voksne lige trækker vejret og spørger sig selv ”hvad handler det her om hos mig selv?”. 

Metode til selvudvikling og hjælp til børneopdragelse 

Hvis du søger en metode til selvudvikling, som vil være en hjælp til børneopdragelse, giver det god mening at bearbejde fortidens spøgelser. Hændelser og oplevelser fra din barndom kan bl.a. bearbejdes gennem psykoterapi og familierådgivning. Men det kræver også et engagement, som man måske ikke lige har overskud til. Og hvad gør man så? 

Gennem mit arbejde som psykoterapeut og familierådgiver fik jeg ideen til spillet ”Spørg Ind – bliv klog på din forældrerolle”. Min første tanke var en bog omkring børneopdragelse, men den slags bøger er der mange af. Jeg ville i stedet gerne komme med et nyt bud på, hvordan man kan udvikle sin forældrerolle og få en bedre forståelse af, hvad børneopdragelse også kan være. Samtidig ville jeg gerne skabe et rum for personlig udvikling for forældre, og så begyndte spillet at tage form. Spillet gør det muligt at udvikle sig personligt sammen med andre forældre, som også interesserer sig for opdragelse, eller blot sammen med sin partner. 

Spil som hjælp til børneopdragelse og til indblik i egen forældrerolle 

Spillet ‘Spørg Ind – Bliv klog på din forældrerolle’ handler om, at du som forælder får øje på, dels det du selv har taget med fra barndommen, men også det du gerne vil give videre. 

Spillet giver dig mulighed for at arbejde med dig selv, og blive mere bevidst om dig selv i forbindelse med forældrerollen. Du får også en bevidsthed om, hvad dit barn har ”behov” for, fremfor hvad dit barn har ”brug” for. Spillet kan bruges igen og igen, og for hver gang du spiller det, vil du få øje på nyt potentiale hos dig selv som forælder. Det vil give dig et stabilt fundament, hvor du kommer til at føle dig på mere sikker grund i kontakten med dit barn og med din metode til børneopdragelse generelt. 

Spillet kan bl.a. bruges i praksis hos danske psykoterapeuter og familierådgivere, idet spørgsmålene er udformede, så de går i dybden med de inderste følelser og reaktionsmønstre hos en forælder. 

Du kan købe spillet og læse mere om det her.